God rugbrødsform

Køkkenudstyrs -producenten “Eva Denmark A/S” har udviklet nogle bageartikler med fremragende egenskaber. Blandt andet denne rugbrødsform i aluminium med “Slip-let” belægning som er en gummiagtig silikoneoverflade. Det særlige ved denne rugbrødsform er, at den ikke skal smøres og at “Slip-let” belægningen slipper brødet hver gang uden undtagelse. Dermed undgår man at skulle vride sit brød ud med diverse knive og samtidigt kan man bage et mere fedtfattigt brød.

Når du pakker formen ud første gang vil du sikkert bemærke den lidt sjuskede måde silikonebelægningen er smurt på langs overkanten og ned ad ydersiderne af brødformen. Når man rører ved belægningen, som føles meget lidt “slip-let” agtig, men mere som ru gummi, kan man komme i tvivl om hvorvidt dette virkelig er en god brødform. Med hensyn til udseendet fremhæver Eva selv, at en rugbrødsform er en brugsgenstand og ikke til pynt, derudover er den lavet til det profesionelle marked, hvor funktionen er det primære. Med hensyn til den ru silikonebelægning overbevises man allerede ved første brug – rugbrødet hænger på ingen måde fast i formen – tværtimod slipper det overbevisende nemt.

Pas på ved rengøringen
Rugbrødsformen rengøres i rent vand uden sæbe og formen tåler ikke iblødsætning. Efter at have anvendt formen 6 gange og kun skyllet den i vand ser den stadig ud som ny og slipper stadig brødet uden problemer.

Formen måler 30 cm x 11 cm x 10 cm og kan rumme 3,3 liter eller hvad der svarer til et godt stort rugbrød/toastbrød. Den egner sig specielt godt til bagværk baseret på sur- og gærdej.

Rugbrødsformen fra Eva er bl.a. set hos Inspiration, Magasin og Imerco til 280 kr.

Publiceringsdato: 25 juni 2011
Læs mere om emnerne:

13 svar vedrørende “God rugbrødsform”

  1. 1
    Af: Lise Lotte.

    Jeg har desværre ingen gode anbefalinger til denne rugbrødsform.

    Mit brød blev klægt, uden skorpe og det krævede mindst 30-45 minutter længere i ovnen end normalt, før jeg følte mig nogenlunde sikker på at det var gennembagt.
    Jeg har bagt rugbrød igennem de sidste 8 år, så det er på baggrund af en vis erfaring, jeg skriver dette.

  2. 2
    Af: admin.

    Hej Lise Lotte

    Er det surdejs-brød du bager? Jeg har selv oplevet klægt brød nogle få gange og synes det især forekommer når jeg kommer hakket/revet gulerod i brødet. Ellers har jeg aldrig haft problemer. Jeg bager brød af ca. 1,5-1,8 kg. og det får næsten altid ca. 2 timer i ovnen, hvor den tændes på 175 rader når brødet sættes ind (på nederste hylde). Derudover får det ca. ½ time på eftervarme når de 2 timer er gået og ovnen slukkes.

  3. 3
    Af: Jon.

    Jeg er på jagt efter rugbrødsforme UDEN slip let belægning. Jeg bager 2-4 rygbrød om ugen med surdej, men har haft en dårlig oplevelse med en form der efterlod “slip let” belægningen på begge rugbrød. Formene var smurt med olie men…
    Jeg har kig på træforme, -for at undgå “slip let” belægningen
    Er der nogen der har erfaring med træforme?

  4. 4
    Af: Lene.

    Hej Jeg har haft mine slip let forme i mindst 10 år og har aldrig oplevet at brødet er blevet klægt, og jeg bager både rugbrød og franskbrød i formene. Formene slipper lige så let nu, som da de var helt nye.
    Jeg kan kun varmt anbefale dem.

  5. 5
    Af: Bente.

    Jeg har 2 forme og bager brød med surdej. Det sker at brødet ikke vil slippe formen – har andre haft den samme oplevelse

    Vh
    Bente

  6. 6
    Af: Peter.

    Jeps, har samme oplevelse.

    Jeg har to forme med slip let, helt nye, det vil slet ikke slippe. Ikke det det ligner. Har bagt masser af rudbrød i forme der skulle smørres, så hvad der sker for disse forme ved jeg ikke. Bager på surdej, og har både prøve at bage dem længere tid, få eftervarme osv. Skidtet sidder fast som bare pokker.

  7. 7
    Af: Elsa.

    Jeg har bagt rugbrød selv i 25 år. begejstringen ville ingen ende tage, da jeg for ca. 2 år siden fik denne for mig nye form foræret.
    Jeg har måttet bytte den 3 gange på de 2 år. Den inderste belægning nuldrer af ( som forbrændt hud, der skaller) Jeg må kraftigt poientere af den bliver behandlet KORREKT.
    En lille sidebemærkning: Min søster og Svigerdatter har samme problem, og de får også deres forme byttet uden problem med jævne mellemrum. Hvad mon der er galt med en bageform til næsten 300 kr. ???
    Venlig hilsen Elsa

  8. 8
    Af: Anders.

    Jeg må desværre også sige at disse forme er det værste l*** man kan komme i nærgheden af. Det er temmelig ironisk at “eva” indlægger en seddel der indikerer at der er tale om en “professional” form, når produktet næpe bliver mere amatør-agtigt. Som andre siger begynder belægningen at krakelerer allerede efter 2-3 bagninger. DESUDEN har brød bagt i denne form en MISLUGT som må stamme fra den kemiske omgnag med silikone-belægningen. Nej, jeg kan IKKE på nogen måde anbefale dette produkt!

  9. 9
    Af: Tine.

    Jeg har helt samme oplevelse – dvs dyrt produkt og rigtig ringe brugsoplevelse. Absolut l..produkt med afskallet silicone der er “fuldstændig giftfrit”. Føler mig så naiv og har endda mistet min bon.
    Største problemet er: HVILKEN form skal man så bruge. Har én mere med runde kanter og slip-let og den er genial. Men jeg kan ikke finde den mere og kender ikke mærket.
    Kan nogen hjælpe?

  10. 10
    Af: Lise.

    Jeg har også vildt dårlige erfaringer med eva professional formene. Dog kan jeg fortælle at min far har nogle identiske forme han har købt engang i 80´erne ell 90´erne og de ser stadig nye ud og brødene slipper hver gang i hans forme. Jeg er overbevist om at Eva er begyndt på et ell andet tidspunkt at spare på kvaliteten af silikonen de ligger inde i formen…..

  11. 11
    Af: Ulla.

    Jeg kan fuldt ud tilslutte mig de dårlige erfaringer med Eva prof. rugbrødsform. Jeg har haft 2. Den 1 fungerede i ret mange år og Form nr 2 blev meget hurtig ødelagt i silikonen, som satte sig fast på brødet. Nu må jeg smøre formen for at få brødet ud og oplever at det slet ikke er bagt færdig og må efterbage det uden form. Den form er slet ikke pengene værd :(

  12. 12
    Af: Bjørn.

    Frygteligt produkt. Dyrt og silikonen skaller af. Som en bager sagde til mig “…og det ryger jo ikke i skraldespanden, det ryger i vores kroppe”. Dyrt produkt, der rigtigt nok giver meget fint slip på rugbrødet og giver det en fin form, men at den skaller og silikonen ryger af (jeg har flere forme, og de er ALLE ramt af det problem) er for ringe.

  13. 13
    Af: Lotte.

    Ja – jeg må også sige at de rugbrødsforme er dårlige – har en gammel Eva der nok er 10 år og stadig bager uden problemer – derfor købte jeg en ny Eva rugbrødsform – den har jeg byttet i alt 6 gange og på vej til den 7. Har skrevet til Eva uden de har kunne give en forklaring – inderbeklædningen løsner sig og forsvinder – formene bliver behandlet korekt – aldrig sæde – aldrig i blødsætning eller opvaskemaskine – den nye gå i stykker efter ca 20 bagninger – og den gamle fejler stadig intet – tip til andre rigtige professionelle forme modtages gerne.

*