Gulerodssuppe

Ingredienser (gulerodssuppe):
½ kg gulerødder
3 mellemstore løg
2 spsk olie
1 grøntsagsboullion (1 boullionterning opløst i 1 liter kogende vand eller 1 liter hjemmelavet grøntsagsboulion)
3 spsk appelsinsaft
½ tsk timian
1 tsk paprika
½ dl fløde
purløg
salt

Fremgangsmåde (gulerodssuppe):
Riv gulerødderne groft og hak løgene nogenlunde fint. Løgene svitses let i olien, gulerødderne tilsættes og svitses med. Grønsagsbouillonen og krydderierne tilsættes og suppen koges ved svag varme i 15 min. Suppen tages fra varmen og blendes. Fløden tilsættes og suppen koges op under omrøring. Suppen drysses med purløg inden servering.

Serveringstips:
Til suppe hører godt brød/flutes og gerne noget kryddersmør.

Publiceringsdato: 13 august 2008

*