Billig strøm fra nyt elselskab blev dyr

Siden 2003 har alle el-kunder i Danmark frit kunne vælge blandt de el-leverandører som findes på markedet. En af de selskaber som siden liberaliseringen er skudt frem er det internetbaserede el-selskab Switch. Her loves potentielle kunder kontante besparelser, men erfaringerne fra et konkret eksempel viser, at der ikke altid er penge at spare

En familie skifter el-selskab
Det konkrete eksempel er en husstand som pr. 1. juni 2008 overgår til at få leveret strøm fra energiselskabet Switch. Tidligere havde husstanden fået leveret strøm fra det lokale el-selskabs standardprodukt. Husstanden vælger efter nogle måneder at vende tilbage til det lokale el-forsyningsselskab. Derfor stopper el-leverancen fra Switch pr. 31. august 2008.  Familien når dermed at være kunde hos Switch i 3 måneder.

El-forbrug og prisforskel
Familiens el-måler viser, at der i perioden på de 3 måneder bruges 652 kWh. Dette afregnes af Switch til en gennemsnitspris på 69,56 øre pr. kWh. Til gengæld viser listepriserne fra det lokale el-forsyningsselskab at deres gennemsnitspris i samme periode ville have været 58,74 øre pr. kWh. Dermed blev “besparelsen” i stedet til en merudgift på 10,82 øre pr. kWh. Familiens lave forbrug og det at Switch ikke opkræver abonnement betyder dog, at merudgiften ved at skifte til Switch “kun” bliver på 33 kr. Dertil kommer at familien skal forholde sig til to afregninger, da det lokale el-forsyningsselskab altid skal stå for opkrævning af de statsafgifter der er på el-forbruget samt for omkostninger i forbindelse med transport af el (forsyningssikkerhed, kabler, transformere, beredskab m.m.).

Slutopgøresle 2½ år undervejs
Familien som prøvede el-selskabet Switch i sommeren 2008 modtog i marts måned 2011 den endelige slutopgørelse fra el-selskabet, som dermed havde været 2½ år undervejs. Dette skyldes muligvis at Switch, som blev etableret af Naturgas Fyn koncernen, pr. 1. januar 2010 blev overtaget af Nordjysk Elhandel som holder til i Aalborg.

Som elkunde kan man melde sig ind i eksempelvis SamEnergi.dk som er en indkøbsforening for el, hvor der lægges “gruppepres” på elselskaberne for at få de bedste priser frem på strøm.

Publiceringsdato: 22 maj 2011
Læs mere om emnerne:

*